Mathéo er 17 år og Englands olympiske udspringshåb. Han er populær og har alt – ikke mindst Lola, hans livs kærlighed. Og så var der den weekend. En weekend han undgår at tænke på. Men han ved, at det, der skete, har ændret hans liv for altid. Han står over for et umuligt valg. Enten lader han være med at fortælle, hvad der skete, hvilket kan bringe Lola i fare. Eller han fortæller det og mister hende. Mathéo befinder sig i sit livs værste krise.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bland lige dele fantasy og nordisk mytologi og tilsæt en anselig mængde spænding. Så har du Nancy Farmers bog om drengen Jack, der sammen med sin søster bortføres af vikinger og sejles over havet til jætternes land.
Inden da nåede Jack at komme i lære hos en bard, og det, han har lært, får han rigeligt brug i kampen mod den onde dronning Frith. Mimers Brønd bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen handler om en havfrue, der kommer ud for en række skelsættende begivenheder, der vender op og ned på hendes ukomplicerede tilværelse og syn på livet. I København møder hun Kierkegaard, og dette møde bliver begyndelsen på en rejse, der sætter eksistentielle spor hos dem begge. Historien er skrevet som et eventyr og kan læses som et sådant, men også voksne kan få glæde af bogen, der kan forstås på forskellige niveauer.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.
Robert og Alice er tvillinger på 14 år og tæt forbundet, men alligevel forskellige. Da ondskaben indtager den kloge Robert, forandres deres forhold, og der sker mange mystiske ting i den lille engelske landsby.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.