Lukas sidder og hænger på diskoteket, kæresten er skredet. Han slår følge med nogle skolekammerater, kendt som ballademagere. De vil afslutte aftenen med maner, og Lukas er nysgerrig efter at se, hvad det vil sige. Det han ser, fylder ham med skam og skyld, især fordi han intet gør for at forhindre det, der sker. Han beslutter at råde bod på det skete og hjælpe offeret. Det bliver en øjenåbner for ham, både hvad offeret og kæresten angår.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Sommerferien står for døren og fjortenårige Amrith regner med, at den vil forløbe som alle forrige sommerferier, men det bliver en helt anderledes ferie, da hans fætter, Niresh, fra Canada ankommer. Der er langt fra den canadiske hverdag til hverdagen på Sri Lanka. Amrith oplever stærke følelser ikke mindst for Niresh, men han må se i øjnene, at hans følelser ikke bliver gengældt. Det er en bog om at blive voksen, om at opdage den omkringliggende verden, som måske ikke er så attraktiv, som den umiddelbart ser ud, og om at finde sig til rette med sig selv.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen handler om en havfrue, der kommer ud for en række skelsættende begivenheder, der vender op og ned på hendes ukomplicerede tilværelse og syn på livet. I København møder hun Kierkegaard, og dette møde bliver begyndelsen på en rejse, der sætter eksistentielle spor hos dem begge. Historien er skrevet som et eventyr og kan læses som et sådant, men også voksne kan få glæde af bogen, der kan forstås på forskellige niveauer.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Tok Himmeldanser, den bedste flyver blandt de unge ravne, anklages for mord på ravneunger og bortvises fra Ravnebjergene. Hvis han viser sig, bliver han dræbt.
For at genvinde sin kora, sin ære, begiver Tok sig ud på en farefuld rejse for at finde de Grå Grever, ulvene, som engang levede i harmoni med ravnen, og føre dem til Ravenbjergene.
Himmeldanser, bind 1
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mathéo er 17 år og Englands olympiske udspringshåb. Han er populær og har alt – ikke mindst Lola, hans livs kærlighed. Og så var der den weekend. En weekend han undgår at tænke på. Men han ved, at det, der skete, har ændret hans liv for altid. Han står over for et umuligt valg. Enten lader han være med at fortælle, hvad der skete, hvilket kan bringe Lola i fare. Eller han fortæller det og mister hende. Mathéo befinder sig i sit livs værste krise.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.