Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Luna bind 4.
I stalden praler dyrene af, hvilke gaver deres tip-tip-tipoldeforældre gav, da Jesus blev født. Grisen Petrine praler ikke, for ingen i hendes familie var til stede. Grise er ikke noget værd, siger de andre dyr. Nedbøjet forlader Petrine stalden og sværger aldrig at vende tilbage. Udenfor sner det, og Petrine får øje på en mor med et lille barn. Hun er klar over, at noget må gøres for at redde de to.Hun vender tilbage til stalden med dem. De andre dyr indser, at grise også er noget værd, og at Petrine har givet den største gave. Og hun har lært dem, hvad næstekærlighed er.
Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.
Det er natten før jul, de små er for længst puttet – sover de mon? – og mor og far kan omsider lægge sig til at sove. Men aldrig så snart har de lagt sig, før der høres lyd af hove. Far står op og ser, at det er julemanden i sin rensdyrtrukne kane. Han dumper ned gennem skorstenen og lægger godter i børnenes sokker og forsvinder lydløst samme vej, som han kom. Han råber Glædelig jul, og far kan trygt vende tilbage til sin varme dyne.