Lille Drage har det godt hos sin nye familie, lidt for godt, for han er blevet lidt tyk og trænger til motion.Alle i familien går til motion, men hvad skal han finde på? Han prøver sig frem med større og mindre held og finder til sidst den helt rigtige form for sport til en lille drage.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Himlen er blå og skyfri, men så dukker der en lille hvid tot op, som vokser og bliver til en lille hvid sky. Den lille sky bliver beundret, især når den ændrer form.. Men pludselig bliver den lille hvide sky til en lille regnsky, og så er der ingen, der kan lide den mere, undtagen planter, fisk – og børn, der plasker i vandpytterne. Ud over bogens meteorologiske aspekt er budskabet, at man skal elskes som den, man nu engang er. Fra 3-4 år.
Børn kan have svært ved at falde til ro, når de skal sove. Ideen bag bogen er at skubbe de tanker, som gør barnet uroligt, væk og erstatte dem med fredelige, rolige tanker. Tanker som handler om, hvad der foregår et sted i verden, langt væk fra barnet.Den voksne skal hjælpe til ved at stimulere barnets tanker om det, som det ser på billederne i bogen.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Idyl ude på landet i det lille bondehus, indtil ræven snupper hønen og stikker af med hende i fuld fart. Bjørnen, assisteret af kaninen og hanen, følger efter. Tiden går, ræv og høne spiller skak i en hule, og sejler over vandet. Forfølgerne er i hælene på dem og når endelig frem til rævens bolig. De forbereder sig på at befri hønen, men til deres overraskelse vil hun ikke med. Ræven og hønen elsker hinanden. Førfølgerne tager af sted – hanen noget forknyt.
Ordløs billedbog.