Bogen er mere end en find-Holger-bog. Barroux tegner i klare farver havet fuld af liv, men for hvert opslag er der færre fisk og mere affald. Til sidst er havet fuldt af affald.Med hvalen som bulldozer skubbes alt affald tilbage til byerne, hvor det kom fra. Bæredygtighed for de mindste.
Himlen er blå og skyfri, men så dukker der en lille hvid tot op, som vokser og bliver til en lille hvid sky. Den lille sky bliver beundret, især når den ændrer form.. Men pludselig bliver den lille hvide sky til en lille regnsky, og så er der ingen, der kan lide den mere, undtagen planter, fisk – og børn, der plasker i vandpytterne. Ud over bogens meteorologiske aspekt er budskabet, at man skal elskes som den, man nu engang er. Fra 3-4 år.
Valdemar elsker blomster. Da han en dag ser, at en larve har spist af blomsterne, bygger han en larvefangermaskine og fanger larven. Tilfreds er han, men vennerne er meget lidt tilfredse med larm og ødelæggelse af naturen. Da det går op for Valdemar, slipper han larven fri. Den bliver til en sommerfugl. Af lavefangermaskinen bygger han en blomstervindmølle, som spreder blomsterfrø.
Bæredygtighed for de mindste.
Luna og mor går på biblioteket om tirsdagen, men i dag er det lørdag og Luna og far er på vej til biblioteket. De låner bøger, og når de kommer hjem læser far en historie. Luna elsker historier! Så meget, at historierne ofte indgår i de lege, som Luna leger alene eller sammen med legekammerater. Godt, at Luna har en mor og en far der læser højt. Luna bind 2.
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Luna bind 4.