Bjørn kan sommetider lide at sidde for sig selv i fred og ro. Det er svært at få lov til med den lille Ræv i nærheden.
Gås føler sig udenfor og spørger pænt Bjørn, om han er færdig med at være alene. Det tror jeg, siger Bjørn, kom du bare, hvis du kan være stille. Så stille som en, der sover rævesøvn, svarer Gås.
Bog om behov for alenetid og om venskab for de mindste.
Leo elsker babysvøm. Han er som en fisk i vandet, når han er med far i svømmehallen til babysvøm med de andre børn og deres mor eller far.
Enkel fortælling om en aktivitet, som de allermindste kan forholde sig til.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.
Idyl ude på landet i det lille bondehus, indtil ræven snupper hønen og stikker af med hende i fuld fart. Bjørnen, assisteret af kaninen og hanen, følger efter. Tiden går, ræv og høne spiller skak i en hule, og sejler over vandet. Forfølgerne er i hælene på dem og når endelig frem til rævens bolig. De forbereder sig på at befri hønen, men til deres overraskelse vil hun ikke med. Ræven og hønen elsker hinanden. Førfølgerne tager af sted – hanen noget forknyt.
Ordløs billedbog.