Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.
De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning, og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.
Hvordan er Paul Hansen, født i Toulouse af en fransk mor, og med en dansk far fra Skagen, havnet i en fængselscelle i Montreal, som han deler med en Hells Angel? Og hvad har den tilsandede kirke med sagen at gøre?
Faren, der er protestantisk præst og opvokset i en familie, hvor alle med ham som undtagelse beskæftiger sig med fisk, forlader Toulouse og slår sig ned i en lille mineby i Canada. Sønnen følger efter. Han bliver vicevært i et boligkompleks, elsket af de hovedsageligt ældre, som han hjælper ud over det kontraktlige i ansættelsen. Det går godt, indtil der kommer en ny ejendomsadministrator. Derefter er alt dømt til at gå galt.
Romanen er en rørende fortælling om en mand, som er drevet af næstekærlighed, og som bliver oprørt over åbenlys uretfærdighed.
Bogens centrale begivenhed er massakren i Jonestown i 1978, da godt 900 mennesker på grund af religiøst vanvid begår selvmord. Elisabeths forældre dør, men hun slipper ud af lejren, anbringes på opdragelsesanstalt, ernærer sig som stripper, dømmes for spritkørsel og ender i Frisco med fodlænke.
Handlingen foregår for fyrre år siden og i nutiden, hvor en, som ved, hvem hun er, stræber hende efter livet. Portræt af en stærk kvinde, trods traumatiserende oplevelser og barsk opvækst.
Serena bor sammen med sin mand og deres to drenge i en lille by tæt på Pisa. Hun er familiens kalender, hun står for indkøb og husarbejde.
Selv om hun indimellem synes, at den mentale byrde er hård, har hun fravalgt en erhvervskarriere. Hun er uddannet kemiker og arbejdede i en større virksomhed, lige til den dag, da hun fik nok af, at mandlige kollegaer blev præsenteret med navn og titel, mens hun selv blev præsenteret som ”vores Serena”.
Energien til den travle hverdag henter hun i en daglig vandretur til en nærliggende skov.
En dag ser hun musiklæreren fra børnenes skole indsmurt i blod. Ud over krudt kan Serena lugte noget andet, og det er netop hendes ekstreme lugtesans, som i samarbejdet med politiassistent Corinna Stelea bliver en afgørende faktor i opklaringsarbejdet.
Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice.
Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd.
Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.