Bogens centrale begivenhed er massakren i Jonestown i 1978, da godt 900 mennesker på grund af religiøst vanvid begår selvmord. Elisabeths forældre dør, men hun slipper ud af lejren, anbringes på opdragelsesanstalt, ernærer sig som stripper, dømmes for spritkørsel og ender i Frisco med fodlænke.
Handlingen foregår for fyrre år siden og i nutiden, hvor en, som ved, hvem hun er, stræber hende efter livet. Portræt af en stærk kvinde, trods traumatiserende oplevelser og barsk opvækst.
I lyset fra dig handler om Malika, som hele sit liv kæmper mod Historiens uretfærdighed, kolonitiden og følgerne af den.
Hendes første mand sendes af Frankrig i krig i Indokina og bliver dræbt.
Senere gør Malika alt for at forhindre datteren Khadija i at blive tjenestepige hos Monique, en fransk kvinde.
I den tredje episode, bliver hun opsøgt af en tyv, som kender
hendes søn, homoseksuel og bosat i Frankrig. Hun erkender over for vennen, at hun svigtede sønnen, da han som barn blev udsat for overgreb, og indser, hvorfor han må blive i Frankrig.
På grund af storm ligger en luksusyacht og venter på at lægge til kaj. Den viser sig at have en gummibåd på slæb med liget af en mand, hvis ansigt er smadret til ukendelighed. Montalbano forholder sig skeptisk til besætningens forklaring, og i øvrigt hvordan financierer den kvindelige yachtejer sit liv og sin idelige sejlen rundt på verdenshavene?
Opklaringarbejdet udfordrer ud over hans evner også hans karakterstyrke, ikke mindst i mødet med en ung, kvindelig løjtnant fra havnekontoret. En Montalbano-krimi bind 14.
En speget affæreÅret er 1900. Ud over at være kogesbogsforfatter handler Pellegrino Artusi med klæde, og det er i den egenskab, han deltager i mødet mellem italienske forretningsmænd og en repræsentant fra Osmannerriget, et potentielt marked for godsejerens produktion af kød på dåse. Der er lagt op til en weekend i smukke omgivelser og med god mad på bordet, men desværre afgår en af gæsterne ved døden under mystiske omstændigheder. Politiinspektør Artistico tilkaldes, og Artusi bidrager til opklaringen, akkurat som fem år tidligere…
155 små aforismer baseret på Luigi Malerbas iagttagelse af høns. For Luigi Malerba betyder det at observere høns at etablere et direkte forhold til det absurde og samtidig at udforske menneskesindet i dets uudtømmelige hønseaspekter.
Bogen er oversat af Johannes Thomsen og illustreret af Birte Mølgaard.