-
Den brændende by
Den 16-årige Heller er cykelbud i New York med speciale i at aflevere dårlige budskaber sammen med håb. Hedebølgens varme får storbyen til næsten at brænde, så alt kan ske – og meget gør det.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Den der fortjener at blive elsket
Ahmed er 40 år og skriver til sin mor, som har været død i fem år, for omsider at fortælle hende om sit liv som homoseksuel. Han skriver til den mand, han har elsket lidenskabeligt, og som ændrede hans liv på godt og på ondt, da han tog ham med til Frankrig. To af bogens breve er til Ahmed fra mænd, som har spillet en afgørende rolle i hans liv. Den der fortjener at blive elsket er en gribende brevroman, som sætter ord på længsel, uforløst kærlighed, mistet identitet og på smerte
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Den der griber efter for meget
Mafiaklanerne i Puglia slås om herredømmet over narkohandlen, som sammen med hvidvask og prostitution udgør klanernes hovedindtægt. Et medlem af regionalrådet er blevet myrdet, et nyt medlem skal vælges, og det giver mafiaen rig mulighed for at profilere sig.
Fundet af liget af en kvinde, et afhugget hoved og knoglerne af fem personer sætter statsadvokat Teresa Buonamica på en hård prøve.
Sådan ligger landet, og Buonamica får som før hjælp til opklaringsarbejdet af de to gangstere, Mazzacani og Mascione.
Samtidig får Mazzacani omsider hævnet en af sine venner.
Bind 3 i En sag for Mazzacani-serien.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Den der rører ved min krop dræber jeg
Marie G., dødsdømt englemagerske, i sin fængselscelle, Lucie L., en kvinde der har aborteret, i mørket i sit værelse, Henri D., chefbøddel, alle venter på, det bliver dag. Fra daggry til daggry, tre kroppe ved grænsen mellem lys og mørke, liv og død. Nøgternt og intenst gengiver Valentine Goby de tre hovedpersoners tanker og refleksioner i deres livs skæbnedøgn.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Den der standser er fortabt
Serena bor sammen med sin mand og deres to drenge i en lille by tæt på Pisa. Hun er familiens kalender, hun står for indkøb og husarbejde.
Selv om hun indimellem synes, at den mentale byrde er hård, har hun fravalgt en erhvervskarriere. Hun er uddannet kemiker og arbejdede i en større virksomhed, lige til den dag, da hun fik nok af, at mandlige kollegaer blev præsenteret med navn og titel, mens hun selv blev præsenteret som ”vores Serena”.Energien til den travle hverdag henter hun i en daglig vandretur til en nærliggende skov.
En dag ser hun musiklæreren fra børnenes skole indsmurt i blod. Ud over krudt kan Serena lugte noget andet, og det er netop hendes ekstreme lugtesans, som i samarbejdet med politiassistent Corinna Stelea bliver en afgørende faktor i opklaringsarbejdet.Den der standser er fortabt er skrevet af ægteparret Malvaldi & Bruzzone.
Den femte spiller
Det er midt om sommeren, og varmen i den lille toscanske by Pineta ved den liguriske kyst er ulidelig. Egentlig er der kun et sted, det er til at holde ud at opholde sig, nemlig i BarLume, en cafe som ejeren Massimo har købt for en lottogevinst. Blandt stamgæsterne er der fire gamlinge, som fordriver tiden med at spille kort, drikke kaffe og kommentere stort og småt. En dag får de virkelig noget at snakke om, da en ung pige findes myrdet i en affaldscontainer. Massimo bliver involveret i opklaring af mordet, grundigt sekunderet af de fire kortspillende gamlinge, og tvunget til at samarbejde med Fusco, en tåbelig, sur calabrisk politikommissær. En BarLume-krimi bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Den første kærlighed
Emilie er i færd med at forberede en intim middag til sin mand og sig selv i anledning af deres sølvbryllup. Hun går ned i kælderen efter en flaske vin, som er pakket ind i en avis. Hendes blik falder på en annonce i avisen: ”Emilie, Aix 1976. Mød mig hurtigst muligt i Genova. Dario.” Hun går ovenpå, slukker ovnen, puster lysene ud, skriver en seddel til sin mand: ”Bliv endelig ikke urolig”, griber sin taske og bilnøglerne og tager af sted.Hvorfor? Gennem bogens sammenvævning af nutid og flashbacks til barndom og ungdom overbeviser fortælleren læseren om, at det er en handling, som er nødvendig for hende.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Den lille ordfanger
Elises mormor glemmer ofte, hvor hun har lagt sine nøgler, og endnu oftere glemmer hun ord til stor irritation for sine omgivelser. Mormor bliver ked af det, og Else hjælper hende med at finde ordene. Så smiler mormor igen! Bogen handler om, hvordan det er at have en dement mormor.
Køb bogen hos din boghandler eller hos forlaget.
Den sidste hvide nat
Anna Pavesi er psykolog og har arbejdet med stofmisbrugere i Torino. I et års tid har hun boet i Bergamo og beskæftiget sig med at finde forsvundne personer. Da en forhenværende kollega i Torina kontakter hende og beder om hjælp til at finde en kollega, en misbrugsbehandler, kan Anna ikke sige andet end ja. Skønt hun er bekendt med misbrugsmiljøet, får hun sig ubehagelige overraskelser, og opklaringen ender uventet.
Anna Paves-krimi bind 2.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Den stumme bog
Alessandro Salomonsen, landmåler ansat ved Administrationen i Rom, begiver sig ud på, hvad der måske bliver hans sidste rejse. En livstruende sygdom huserer i bagagen på den rejse, hvis egentlige sigte er opmålinger af den udslukte vulkan Den gamle på en af de æoliske øer i havet udfor Sicilien.Opgaven synes ligetil bortset fra, at der opstår problemer med at få Salomonsens måleinstrumenter frem til øen. Mødet med øens faste beboere og ikke mindst opdagelsen af et kærlighedsliv sammen med den smukke Vera har en gunstig virkning på Alessandros tilstand. Men vil han overleve?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Den uventede gæst
I havet rundt om den ø, hvor den lille fisker bor, er der masser af fisk. Hver dag fisker han mange flere fisk, end han kan spise, og de fleste ender i skraldespanden. En dag er der ikke en eneste fisk tilbage, men heldigvis aner hans nye ven, hvalen, udråd. De flytter til et nyt sted, hvor der er mange fisk, og hvalen får fiskeren til at love kun at fange de fisk, som han har brug for. Fiskeren tænker på, at de fiskere, der var blevet tilbage i havet uden fisk, sulter. Hvalen henter dem, og de lover også, at de kun vil fange, hvad de har brug for.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Der hvor øerne giver slip
Hovedpersonen Ditte er født i Thorshavn i 1947. Hun fortæller om barndomsminderne med to brødre og en stor familie. Som 12-årig kommer hun, efter eget ønske, på kostskole i Hillerød, og et udlændingeliv Færøerne/Danmark begynder.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.