-
Luna læser for lillebror
Luna elsker at høre historier. Sammen med mor eller far gå hun hver uge på biblioteket og låner bøger. Da Luna får en lillebror, læser hun sine yndlingshistorier for ham. Og heldigvis har mor og far stadig tid til også at læse godnathistorie for verdens bedste storesøster. Luna bind 3.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Luna sover hos Hanna
Luna skal for første gang sove hos sin kusine Hanna. Hun glæder sig, tager sin fine kjole på og pakker tasken med alt, hvad hun får brug for. Far følger hende over til Hanna, tante Zara og tante Janni. De har det hyggeligt og sjovt.
Hanna skal sove hos Luna næste gang. Luna kan næsten ikke vente!
Luna sover hos Hanna er den sjette bog om Luna.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Lystægteskabet
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Madpakketyven
Da sicilianske kommisær Montalbano præsenteres for en sag om en madpakketyv, anser han den for en bagatel. Det viser sig, at sagen hænger sammen med et par mord, og Montalbano bliver involveret personligt, ikke mindst på grund af kæresten Livia. Montalbanos bekvemme ungkarleliv er i fare.. Samtidig truer en forfremmelse…
En Montalbano-krimi bind 3.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Mågens dans
Kommissær Montalbano skal på ferie med Livia, men forinden et smut forbi politistationen. Det går op for ham, at hans kollega Fazio ikke er dukket op, og at ingen, heller ikke hans kone, ved, hvor han er.
“Min mand gik ud klokken 10 i går aftes, efter at De havde ringet. Han sagde, at han skulle møde Dem nede på havnen. Siden da har jeg ikke hørt fra ham. Han plejer ellers at ringe til mig, når han bliver ude om natten. Derfor er jeg en smule bekymret.”
Men Montalbano har ikke ringet til Fazio aftenen før. Han får bange anelser, sætter alt ind på at finde kollegaen og glemmer alt om Livia og ferie.
Mågens dans er den femtende Montalbano-krimi. Oversat af Thomas Harder.
Magiske jul
Julen er fuld af fortryllelse og magi, og vi fejrer Jesus’ fødselsdag. Det er en spændende tid med forberedelser til den store fest. Men hvorfor giver vi hinanden gaver, spiser dejlig mad og pynter op? Det fortæller denne bog for børn, og den fortæller også, hvad der gør julen hyggelig og festlig.
I alle lande i verden fejres julen, men der er stor forskel på, hvordan den fejres.
I Danmark synger og danser vi rundt om juletræet juleaften den 24. december.
Bagefter får vi gaverne. Bogen fortæller om juleskikke i andre lande.Julen er glædens og hjerternes tid. I bogen fortælles julefortællinger og julelegender, og Glade Julie og Hjerte Marie giver gode råd og tips, for eksempel om, hvordan ønskesedlen skrives, og hvorhen den sendes. Der er naturligvis også opskrifter på julegodter.
Desværre udsolgt.
Magt & Vilje
” Valdemar den Stores datter Ingeborg bliver gift med den franske konge Filip II August, men han forstøder hende på selve bryllupsnatten og beder den danske delegation om at tage hende med tilbage til Danmark. Ingeborg nægter at forlade Frankrig, og dermed begynder henved 20 års indespærring. Romanen giver på spændende vis indsigt i europæisk storpolitik omkring 1200. Tilsat lykkelig og ulykkelig kærlighed.
Findes som e-bog.”
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.Månekongens datter
Emmaline lever i England omkring 1830. Hendes far er død og hendes mor får ødelagt sin hånd på fabrikken. De har en ussel og fattig tilværelse. Men da moderen sælger lillebroderen til en skorstensfejer i London tager Emmeline affære.
Køb bogen direkte hos forlaget. .
Max, tilsyneladende
I uformelle situationer som i sommerhuset i Spanien er forretningsmanden Max fra Berlin i korte ærmer og afslører derved det tatoverede nummer på underarmen. Nummeret stammer fra tiden i kz-lejr. Barnebarnet, bogens fortæller, dykker ned i bedstefarens historie og bliver mere og mere forvirret, jo dybere hun kommer ned. Hvem var Max egentlig?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mænd & får
Bedstefar Ciro beretter i sine optegnelser om en dramatisk mission som kurer for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig i Italien, og ikke mindst om, hvordan han fandt sit livs udkårne. Historien har en nutidig rammefortælling, idet det er Ciros barnebarn, der formidler historien. Og sidst, men ikke mindst er bogens fortællinger bundet op på opskrifter fra det romerske køkken. Mænd og Får demonstrerer overbevisende, at madopskrifter kan redde liv!
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mellem tik og tak
Kan tiden sættes i stå? Ja, højt oppe over den larmende, travle by er der øjne, som ser, og hænder, som ved, at uret engang imellem må sættes i stå.
Når Liesel ser, at byen trænger til en pause, beslutter hun at hjælpe den. Mens uret standser mellem tik og tak, sørger Liesel for nærvær og omsorg, for farver, liv og glæde.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Metromusen
Da de dumme fætre ødelægger metromusen Nises smukke ting, følger han skinnerne for at komme ud til livet uden for tunnelen, hvor der efter sigende skal være farligt men smukt. Det bliver en farefuld rejse, som byder på kærlighed og frihed.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Midt i horisonten
Overgangen fra barn til voksen er svær. For Gus bliver det ikke nemmere af, at hans verden rystes. Faderen, landmand, mister alt, hvad han har investeret på grund af tørke. Moderen trives dårligt. Hun forelsker sig i den excentriske Cecile og forsvinder. Gus må nøjes med Rudy, en retarderet slægtning, som arbejder på gården, og Mado, en anderledes pige. Gus er en følsom, ensom dreng i en turbulent fase af livet. Han er magtesløs vidne til familiens sammenbrud.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mig fattes intet
Med indlevelse beretter Soumya Ammar Khodja om kvinders liv i Algeriet under og efter tiden som fransk koloni. Hun revser ikke, men beskriver forholdene usentimentalt, og det er op til iagttageren at tage stilling.Gribende noveller.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Mig og dig
Kanin og Gris er bedste venner. De vil gerne ligne hinanden og forestiller, hvordan de vil se ud med henholdsvis en tryne i stedet for en snude og lange slaskeører i stedet for små stive ører. De synes begge to, at den anden ser sjov ud, og de finder ud af, at de alligevel bedst kan lide hinanden som de er.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Mig og dig – og os to
Kanin og Gris er bedste venner. De skal sove i telt, og den ene er bange for uhyrer, mens den anden er mørkeræd. Den der er bange for uhyrer, er ikke mørkeræd, og omvendt. På den måde kan de hjælpe hinanden og trygt lægger sig til at sove.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Min allerbedste ven
Bjørn vil læse, skrive, sidde og tænke, men bliver hele tiden forstyrret af Gås, som vil have Bjørns opmærksomhed.
Mange børn kender til at have en lillesøster eller lillebror, som ser op til dem og vil det samme som dem. Det kan naturligvis være belastende, men i sidste ende er det rørende, og det er ikke til at stå for, at Gås i virkeligheden ikke kan skrive, men har malet sin beundring og kærlighed på papiret.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Min råbedag!
Bella har en dårlig dag – verden er imod hende, alt er forkert, og det eneste hun kan gore ved det, er at råbe højt.Men dårlige dage varer ikke evigt, for Mor putter hende og læser godnathistorie. Og Bella lærer et nyt ord: undskyld.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Min søster Mini
Billedbog med rimet tekst. Puddelhunden Teodor ønsker sig en bror som legekammerat, men hvad får han! Mini, en uformelig, lyserød lillesøster der kun sover og spiser! Hun skal tilbage til internatet, beslutter han. Men da hans kammerater gør nar ad lillesøsteren, bliver Teodor vred, for ingen skal gøre nar ad hans søster.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Miranda
Da Miranda bliver syg af en sjælden og uhelbredelig sygdom, bliver hendes forældre ikke slået ud. De ejer en forskningsklinik, og her bliver Miranda indlagt. På klinikken opdager hun ved et tilfælde en 10-årig pige, som ser ud nøjagtig, som hun selv gjorde i den alder.
Pigen er en klon af Miranda – og pigen skal lade livet, for at Miranda kan få hendes organer transplanteret. Miranda vil ikke tillade, at det sker.
Køb bogen direkte hos forlaget.Mit lille paradis
På en lille ø bor en dreng sammen med sin hund, Vuf. De elsker at gå på opdagelse og finde ting på stranden, ikke mindst flotte strandskaller.
En dag finder de noget, som de aldrig har set før, noget grønt og kuglerundt noget, som ligger i vandet. Drengen synes, det lille væsen ser nuttet ud, og han beslutter at tage det med hjem.
Men det lille væsen bliver hurtigt så stort, at der ikke er mere mad på øen. Drengen sejler ud for at fiske, men overraskes af en storm, som ødelægger båden. Heldigvis bliver han samlet op af vennen, som ikke længere vil bo på øen. Drengen forstår, at den ikke er egnet til at leve på landjorden, og de tager rørende afsked. Venskab og respekt for naturen.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Monsieur Linhs lille pige
Monsieur Linh ankommer til Frankrig med skib. Med sig har han sin lille pige, det vil sige sit barnebarn, som han har taget med sig, eftersom barnets forældre er dræbt i krigen. Monsieur Linh anbringes sammen med andre flygtninge i et internat. Han passer sin pige og går en lille tur, sætter sig på en bænk. En franskmand gør ham selskab. de forstår ikke hinandens sprog, men de har det godt i hinandens selskab. De har begge en trist historie at fortælle. Monsieur linh forflyttes, men stikker af, to gange. Anden gang ser han sin ven, krydser gaden og rammes af en bil. Hans ven bliver glad for at se ham, og der er håb om at monsieur Linh klarer den.
Køb bogen hos din boghandler eller online herMurad
Muren mellem Israel og Palæstina har en betydelig indvirkning på mange palæstinenseres liv. Det har motiveret Suad Amiry til at skrive bogen, som er baseret på hendes erfaringer, da hun, forklædt som mand, fulgte en gruppe palæstinensiske mænd til Tel Aviv for at søge arbejde.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Nagasaki
Det begynder med, at der forsvinder yoghurt og juice, og ting i køkkenet skifter plads. Shimura-san bor alene i et roligt hus som vender ud mod skibsværftet i Nagasaki. I et stykke tid har han holdt øje med sit køleskab, og da han får vished for, at han åbenbart ikke er ene om at tage for sig af indholdet, beslutter han at tage affære. En beslutning som vender op og ned på hans liv.Romanen bygger på en virkelig begivenhed, som japanske aviser skrev om i 2008.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.