-
Iqbals kamp
Iqbal er 12 år og et af de mange børn, som arbejder som tæppevævere, i dette tilfælde i Pakistan. Lønnen er minimal og arbejdsvilkårene umenneskelige. Iqbal nægter at bøje sig for urimelighederne. Han bryder gang på gang ud af fangenskabet, men sendes tilbage, godt hjulpet af korrupte politifolk. Endelig kommer han i forbindelse med en organisation, som arbejder for at sikre, at børns rettigheder overholdes. Iqbal er siden blevet symbol på kampen mod børnearbejde. Bogen er trods sit alvorlige ærinde og de til tider barske beskrivelser af de forhold som børnene lever under fortalt i et nøgternt og usentimentalt sprog.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Jeg elsker dig højere
Vi følger drengen Des, fra han står op om morgenen, til han går i seng. Hvem han møder, og hvad han oplever, må læseren fortælle med egne ord, for billedbogens fortælling er ordløs.
Til gengæld bliver læseren på hvert dobbeltopslag præsenteret for en leg med ord, et spil som består af ordpar i en bestemt orden: Det sidste ord giver det første ord mening.
Forfatteren Emil Sher skriver i bogens efterskrift, at han fik inspiration til bogen fra en tradition, som opstod i hans egen familie: Ud over Kærlig hilsen blev breve til hans børn på lejrskole afsluttet med sætninger som Jeg elsker dig højere end landingsbaner elesker fly.
Bogprojektet blev til virkelighed med Barbara Reids unikke illustrationer, udført i modellervoks og malet i klare farver.
Jeg elsker dig højere indbyder til ordleg og stimulerer børns sprog.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Jeg giver slip
Bogens fortæller mistede sin kone i barselsseng. Han er alene med en lille pige på knap to år. Sammen med en kollega arbejder han i “Skriftestolen”, hvor pårørende indkaldes til samtale i forbindelse med et dødsfald i familien – med henblik på organdonation. Fortælleren er led og ked af livet og ønsker at følge efter sin kone i døden. I “Skriftestolen” sidder en kvinde, som har mistet en datter, og mødet med hende sætter hans liv med hans egen datter i relief.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Johannes Cabal Detektiven
Johannes Cabal har ureglementeret lånt Principia Necromantica, en sjælden bog, på biblioteket, dømmes til døden og afventer henrettelsen.
Kejseren i Mirkavia er død. Grev Maréchal har af personlige grunde brug for, at kejseren genoplives. Det er Cabals held. Han er nekromantiker og beordres til at udføre sit hverv, mod at slippe for at dø. Et tvivlsomt løfte. Cabal gør, hvad han skal, og vælger så at smutte. Herfter går det stærkt. Han sniger sig om bord på et aeroskib, som skal til Katamenia, hvorfra han agter sig tilbage til England. Det bliver ikke problemfrit. To mystiske dødsfald om bord, mord eller selvmord? Et mordforsøg på ham selv, sætter skub i hans iver efter at opklare, hvad der foregår. Rejsen slutter dramatisk, da grev Maréchal dukker op på aeroskibet i en entomopter. Cabal må i rasende fart udtænke en redningsplan.
Jonathan L. Howard sammenskriver overbevisende flere klassiske temaer fra den makabre fiktions underfundige univers. Som Jules Verne er Howard fascineret af videnskaben, og som Mary Shelley optaget af det overnaturlige, uden realistisk begrænsning. Dertil sarkasme, samfundskritik, ikke mindst hib til britisk selvforståelse. Velskrevet og hylende morsom roman.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Johannes Cabal Nekromantikeren
Johannes Cabal er en højt begavet, men ensom videnskabsmand. Han har solgt sin sjæl til Djævlen, men nu vil han have den tilbage og stiger ned i Helvede. Satan, der keder sig gudsjammerligt og tørster efter en udfordring, foreslår et væddemål: Johannes får et år til at skaffe hundrede sjæle, ellers mister han sin egen for evigt. Cabal indvilger, men kan han hamle op med Satan? Johannes Cabal bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Karen og mig
Karen og mig handler om et møde, som kun litteraturen muliggør, mellem en forfatter, Karen Blixen, og en pige på 11 år, som i et telt i Afrika læser Den Afrikanske Farm. Som tiden går, bliver den lille, ensomme pige til en ung kvinde som giver sig i kast med at skrive en biografi om den Karen, der altid vil følge hende.Jo dybere bogens fortæller trænger ind i beretningen om Karen, jo mere reflekterer den hendes eget liv og hendes egne uopfyldte drømme.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Kærligheden når det er alvor
De hedder Paula, Judith, Brida, Malika og Jorinde. De kender hinanden, fordi skæbnen lader deres livsbaner krydse hinanden. Som børn og unge oplevede de Murens fald, og hvor der før var grænser og begrænsninger, er der nu frihed. Men de må indse, at friheden kun er en anden form for tvang: tvangen til at vælge. Fem kvinder, som møder livet i alle dets facetter. Fem kvinder, som bøjes, men ikke knækkes af livet.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Kierkegaard og Havfruen
Bogen handler om en havfrue, der kommer ud for en række skelsættende begivenheder, der vender op og ned på hendes ukomplicerede tilværelse og syn på livet. I København møder hun Kierkegaard, og dette møde bliver begyndelsen på en rejse, der sætter eksistentielle spor hos dem begge. Historien er skrevet som et eventyr og kan læses som et sådant, men også voksne kan få glæde af bogen, der kan forstås på forskellige niveauer.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Klar, parat, start, Lille Drage
Lille Drage har det godt hos sin nye familie, lidt for godt, for han er blevet lidt tyk og trænger til motion.Alle i familien går til motion, men hvad skal han finde på? Han prøver sig frem med større og mindre held og finder til sidst den helt rigtige form for sport til en lille drage.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Klassefesten
På advokatkontoret, hvor Giacomo Meroni arbejder, venter en ældre kvinde, som fortæller, at hendes søn samme morgen er blevet arresteret for mordet på en ung pige til en klassefest for 34 år siden. En fest som sønnen ifølge moren ikke deltog i.
En mand har siddet fængslet i flere år for mordet, men nu er der dukket beviser op, som peger på kvindens søn.
Meroni påtager sig forsvaret af sønnen.
Meronis hustru, Rossana, er lam efter en fatal påkørsel. Meroni har ikke opgivet at finde flugtbilisten.Klassefesten er første bind i En sag for advokat Meroni-serien af makkerparret Alessandro Perissinotto og Piero d’Ettorre.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Klimakomplottet
Marcel er 14 år og målmand i en fodboldklub i udkanten af Paris. Han er inviteret til en fodboldcamp i Sydfrankrig, men ved en fejl stiger han på den forkerte bus og havner i en camp for miljøaktivister på hans egen alder i Falkereden, en gammel fæstning højt oppe bjergene. Sammen med Laila, Claudia og Ramon går det op for ham, at der er noget galt: De to miljøforskere, der skal holde oplæg, er blevet erstattet af kopier. Og skurkene ved, at Marcel og hans venner har opdaget komplottet. . .
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Koalas filosofi
Koala, Fugl og Kamæleon diskuterer: hvorfor er tiden dyrebar, hvad betyder medfølelse, hvordan kommer man igennem tabet af en nærtstående ven, skal man tro på sine drømme? Må en dreng gå i kjole? Rørende er scenen, hvor Koala tager afsked med sit elskede træ. Koala udsættes for godmodigt drilleri. Ikke mindst da han går i gang med at bygge en stige, som skal nå op i skyerne.
Køb bogen hos din boghandler eller online her: