- Home
- Varer
- Bøger
- Børnebøger
- Page 7
-
Osvalds forunderlige rejse
Osvalds eneste ven er hans fugl, Kvitte-vit, som synger om morgenen og om eftermiddagen, når Osvald kommer fra arbejde. Men en dag holder Kvitte-vit op med at synge. Osvald er meget ked af det, og han køber en plante, som skulle få den til at synge. Næste morgen er hele huset og gaden blevet til en jungle – og Kvitte-vit er væk. Osvald begiver sig ud for at lede og når ud i junglen. Her finder han endelig Kvitte-vit, men fuglen vil ikke med hjem, for den er lykkelig her. Osvald accepterer, men han er trist, da han kommer hjem alene. Men så banker det på døren, det er aldrig sket før, og udenfor står Clara, hans nabo, som har været bekymret for ham. Junglen er væk, men den lille plante er der, og den giver Osvald til Clara, for den betyder lykke.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Over under
Bogen er anvendelig på flere måder.Først og fremmest er bogen en introduktion for de mindste børn til begrebet modsætninger. Tom Slaughters enkle og farverige papirklip gør opgaven sjovere og nemmere for den voksne, som med afsæt i bogen kan tage barnet med på opdagelse i hverdagens vrimmel af modsætninger.Derudover kan Over Under bruges til at lære barnet om farver og former. Bogen er en fryd for øjet og har med sine klare farver appel til de mindste børn.Her er inspiration til mange gode stunder mellem barnet og den voksne.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Pakhuset
Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.
Køb bogen direkte hos forlaget.
Petrines gave
I stalden praler dyrene af, hvilke gaver deres tip-tip-tipoldeforældre gav, da Jesus blev født. Grisen Petrine praler ikke, for ingen i hendes familie var til stede. Grise er ikke noget værd, siger de andre dyr. Nedbøjet forlader Petrine stalden og sværger aldrig at vende tilbage. Udenfor sner det, og Petrine får øje på en mor med et lille barn. Hun er klar over, at noget må gøres for at redde de to.Hun vender tilbage til stalden med dem. De andre dyr indser, at grise også er noget værd, og at Petrine har givet den største gave. Og hun har lært dem, hvad næstekærlighed er.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Ræv gik alene
Ræv er vant til at jage alene, men en dag ser han skildpadder, harer, bjørne, flere og flere dyr begive sig af sted. Han er nysgerrig og følger efter. De går og går. Ræv er lige ved at fortryde, men endelig når de frem. Og her venter der ham en overraskelse! Alle kender historien om Noas Ark. Men har du tænkt på, hvordan dyrene nåede frem til arken?
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Rejsen til Mimers Brønd
Bland lige dele fantasy og nordisk mytologi og tilsæt en anselig mængde spænding. Så har du Nancy Farmers bog om drengen Jack, der sammen med sin søster bortføres af vikinger og sejles over havet til jætternes land.
Inden da nåede Jack at komme i lære hos en bard, og det, han har lært, får han rigeligt brug i kampen mod den onde dronning Frith. Mimers Brønd bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ruth & Maja
Maja og Ruth er naboer. Maja bor sammen med sin mor og far. Ruth bor alene. Hun er gammel og har sværere og sværere ved at huske. Der opstår et rørende venskab mellem Ruth og Maja. Ruth kan ikke altid huske, hvad Maja hedder og hvem hun er. Ruth kan le, hun kan være stille og virke trist, men hun er altid Majas ven.
Maja får en legetøjshest i fødselsdagsgave og viser den til Ruth, som fortæller, at hun har haft heste. Ruths forvirring og hukommelsestab tager til, og hun flytter på plejehjem. Maja besøger hende sammen med sin far, og en dag er Ruths søn også på besøg. Han fortæller, at der er en af deres heste tilbage. Maja får en tur på hesten. Far tager et billede af Maja på hesteryg, og Maja viser billedet til Ruth, som bliver glad.
Billedbogen beskriver nænsomt udviklingen af demenssygdommen.
Udkommer december 2024.
Sammen med dig
Kanin og Gris er bedste venner. De elsker at spille teater, men det er ikke altid, de kan blive enige om, hvad de skal spille. De bliver uvenner, men så bliver de kede af det og hurtigt gode venner igen, for det er alligevel sjovere at spille sammen.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Seedos bjerg
15-årige Amani er vokset op i en dal tæt på Hebron i Israel. Hun bor sammen med sine forældre og sin storebror. I dalen bor også Amanis farfar og farmor, farbror, tante og kusine. Familien er palæstinensisk.Da bogen starter er Amani 6 år og fast besluttet på at blive fårehyrde ligesom sin farfar, der støtter hende. Hun bliver oplært i at vogte får og modtager til gengæld hjemmeundervisning.Senere vælger hun selv at gå i skole, da bosættere bygger en motorvej gennem dalen, hvorved familiens oliventræer rykkes op med rod, og anlægger en bosættelse på Seedos bjerg, hvor Amani ikke længere kan lade fårene græsse. Situationen tilspidses, først fængsles farbroren og sidenhen faren, og endelig jævner bulldozere de palæstinensiske huse med jorden. Sammen med Jonathan, søn af en amerikansk bosætter, er hun indstillet på at kæmpe med ikke-voldelige metoder for at blive boende i dalen.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Skorpionens hus
For de fleste er Matt ikke en dreng, men et kreatur, fostret i en ko. Men for El Patron, den 147-årige hersker af imperiet Opium, er Matt, hans klon, værdifuld som leverandør af reservedele. El Patrons familie er magtsyg, omgivet af livvagter rekrutteret blandt straffefanger, og i markerne arbejder Opiums hjernedøde djoter som slaver. Heldigvis er der også venlige mennesker, som opfordrer Matt til at flygte og hjælper ham med at tage kampen mod diktaturet op.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Sofie den modige pilot
Det er tidlig morgen i postflyvernes hovedkvarter. Chefen uddeler opgaver til sine postflyvere. Den vanskeligste får Sofie. Hun skal flyve posten til Knokkelbjerg Vejrstation. Meteorologen forsøger at overtale Sofie til at vente, til vejret bliver bedre. Men posten skal ud, Sofie letter, flyet styrter og sidder fast i sneen.
Sofie forbereder sig på at dø af sult, og værre ser det ud, da et uhyre nærmer sig. Uhyret viser sig at være Igor fra bjergpatruljen, og de får gravet flyet fri. Med Igors ski under hjulene letter Sofie og flyver tilbage til hovedkvarteret. Nu kunne hun godt bruge en seng at sove i, men chefen er af en anden mening. Han har mere post, og Sofie må af sted igen!Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Sølvæblernes land
Sølvæblernes Land er en fortsættelse af Rejsen til Mimers brønd. Handlingen er henlagt til England med en lille afstikker til Alfheim. Jacks lillesøster Lucy er tilsyneladende besat af en dæmon, og Jack, som er i lære som skjald, begiver sig sammen med en lille deputation af sted til Den Hellige Filians kloster. Jack kludrer med sin trylleformular, og alt vand forsvinder fra klostret og i miles omkreds. Ud over at skulle skaffe vandet tilbage må Jack udrede mysteriet om sin søster. Hvis hun er en forbyttet prinsesse, hvor er så hans søster? Mange udfordringer, helheste, elevere og vanddrager for blot at nævne nogle af dem, må overvindes, men heldigvis får han hjælp af hobgobliner og dværge, og ikke mindst af Thorgill, som uventet dukker op. Mimers Brønd bind 2.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.