- Home
- Varer
- Voksenbøger
- Bøger
- Krimi
- Page 2
-
En muggen affære
Toscana i slutningen af 1800-tallet. På slottet Roccapendente sker der et mord, og her er det ikke butleren, der er den skyldige, for det er ham, der findes myrdet. Blandt gæsterne er den navnkundige kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi, hvis snusfornuftige overvejelser bidrager til opklaringen. Handlingen udspilles i perioden efter Italiens samling, hvor der også vendes op og ned på familie, kønsroller osv. Malvaldi tegner et meget muntert billede af perioden.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
En speget affære
En speget affæreÅret er 1900. Ud over at være kogesbogsforfatter handler Pellegrino Artusi med klæde, og det er i den egenskab, han deltager i mødet mellem italienske forretningsmænd og en repræsentant fra Osmannerriget, et potentielt marked for godsejerens produktion af kød på dåse. Der er lagt op til en weekend i smukke omgivelser og med god mad på bordet, men desværre afgår en af gæsterne ved døden under mystiske omstændigheder. Politiinspektør Artistico tilkaldes, og Artusi bidrager til opklaringen, akkurat som fem år tidligere…
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Fordækt spil
Kommissær Alice Martelli er i modsætning til sin forgænger lydhør over for sladder undfanget af Pinetas indbyggere. En kvinde er forsvundet, og rygterne om, hvad der kan være sket, tager fart, som altid godt hjulpet af det selvbestaltede efterforskningshold bestående af de fire gamle mænd med base på BarLume. En BarLume-krimi bind 5.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Gennem mørket
Lartigue vil vide, hvad der skete på flodprammen Helle-Hèléne den aften lige før jul. Men kan han overhovedet stille noget op med en tyve år gammel sag, hvor de fleste af de implicerede er døde, og hvor de levende ikke er meget for at udtale sig?
Lartigue bindi 1Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Hedebølge i august
Kommissær Montalbanos kæreste Livia har givet ham besked på at leje et hus til hendes venner. Ud over at han opdager en ulovligt bygget etage, finder han også et lig. Fundet tørrer han behændigt af på udlejeren. Livia fortrækker, Montalbano døjer med varmen og med erkendelsen af, at han har passeret de 50. Ikke mindst i nærheden af en ung, impulsiv kvinde, som bidrager til opklaringen. En Montalbano-krimi bind 10.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Hvad vinbjerget gemte
Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice.
Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd.
Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Ingen dræber døden
Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.
Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag?
Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?
Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.
Ingen dræber døden er bind to i serien En sag for Mazzacani og tager tråden op fra bind et, Alting kommer igen.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Johannes Cabal Detektiven
Johannes Cabal har ureglementeret lånt Principia Necromantica, en sjælden bog, på biblioteket, dømmes til døden og afventer henrettelsen.
Kejseren i Mirkavia er død. Grev Maréchal har af personlige grunde brug for, at kejseren genoplives. Det er Cabals held. Han er nekromantiker og beordres til at udføre sit hverv, mod at slippe for at dø. Et tvivlsomt løfte. Cabal gør, hvad han skal, og vælger så at smutte. Herfter går det stærkt. Han sniger sig om bord på et aeroskib, som skal til Katamenia, hvorfra han agter sig tilbage til England. Det bliver ikke problemfrit. To mystiske dødsfald om bord, mord eller selvmord? Et mordforsøg på ham selv, sætter skub i hans iver efter at opklare, hvad der foregår. Rejsen slutter dramatisk, da grev Maréchal dukker op på aeroskibet i en entomopter. Cabal må i rasende fart udtænke en redningsplan.
Jonathan L. Howard sammenskriver overbevisende flere klassiske temaer fra den makabre fiktions underfundige univers. Som Jules Verne er Howard fascineret af videnskaben, og som Mary Shelley optaget af det overnaturlige, uden realistisk begrænsning. Dertil sarkasme, samfundskritik, ikke mindst hib til britisk selvforståelse. Velskrevet og hylende morsom roman.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Klassefesten
På advokatkontoret, hvor Giacomo Meroni arbejder, venter en ældre kvinde, som fortæller, at hendes søn samme morgen er blevet arresteret for mordet på en ung pige til en klassefest for 34 år siden. En fest som sønnen ifølge moren ikke deltog i.
En mand har siddet fængslet i flere år for mordet, men nu er der dukket beviser op, som peger på kvindens søn.
Meroni påtager sig forsvaret af sønnen.
Meronis hustru, Rossana, er lam efter en fatal påkørsel. Meroni har ikke opgivet at finde flugtbilisten.Klassefesten er første bind i En sag for advokat Meroni-serien af makkerparret Alessandro Perissinotto og Piero d’Ettorre.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Madpakketyven
Da sicilianske kommisær Montalbano præsenteres for en sag om en madpakketyv, anser han den for en bagatel. Det viser sig, at sagen hænger sammen med et par mord, og Montalbano bliver involveret personligt, ikke mindst på grund af kæresten Livia. Montalbanos bekvemme ungkarleliv er i fare.. Samtidig truer en forfremmelse…
En Montalbano-krimi bind 3.Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Mågens dans
Kommissær Montalbano skal på ferie med Livia, men forinden et smut forbi politistationen. Det går op for ham, at hans kollega Fazio ikke er dukket op, og at ingen, heller ikke hans kone, ved, hvor han er.
“Min mand gik ud klokken 10 i går aftes, efter at De havde ringet. Han sagde, at han skulle møde Dem nede på havnen. Siden da har jeg ikke hørt fra ham. Han plejer ellers at ringe til mig, når han bliver ude om natten. Derfor er jeg en smule bekymret.”
Men Montalbano har ikke ringet til Fazio aftenen før. Han får bange anelser, sætter alt ind på at finde kollegaen og glemmer alt om Livia og ferie.
Mågens dans er den femtende Montalbano-krimi. Oversat af Thomas Harder.
Nattens lugt
Direktøren for Midas Invest er forsvundet med de mange penge, som de lokale småsparere har betroet ham i forventning om et afkast. Den generelle opfattelse er, at manden enten er stukket af til et tropisk paradis eller har haft uforsigtig omgang med en mafiosos penge og derfor er endt som fiskeføde. Som sædvanlig går Montalbano sine egne veje for at opklare sagen, hjulpet af altid loyale Fazio og af Mimì Augello, som skal giftes, men har fået kolde fødder. Og så er der kæresten Livia, som dukker op på det helt rigtige tidspunkt.
En Montalbano-krimi bind 6.Køb bogen hos din boghandler eller online her: