Det Røde Halsbånd

    Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

    Læs mere
    Det var i maj

    Det var i maj, bind 4 om Rocco Schiavone, tager tråden op fra bind 3, Uden for sæsonen. Rocco har svært ved at komme sig over, at hans bedste vens kæreste angiveligt blev skudt, da hun befandt sig i Roccos lejlighed. Kuglen var uden tvivl tiltænkt Rocco, som ikke befandt sig i lejligheden. Skyldfølelsen nager ham, og alt sættes ind på at finde morderen.

    I Uden for sæsonen lykkedes det Rocco at finde den bortførte Chiara i live. Ingen krævede løsepenge. Så hvem stod bag? Og hvad var motivet? Pigens far er entreprenør og har netop tabt en entreprise til en konkurrent, men tilsyneladende efter urent spil. Der er tale om økonomisk kriminalitet på højt plan med tråde til den syditalienske mafia.

    Rocco Schiavone, bind 4.

    Læs mere
    Din nytteløse kamp med verden

    Ali og Malika er lige flyttet sammen. Hun arbejder som lærer, og han arbejder i et stort fransk firma, men bliver fyret, med begrundelse i sin marokkanske baggrund, da firmaet omstrukturerer. Ali er fortvivlet, det påvirker forholdet til Malika. Han begynder at komme i moskeen og ender med at melde sig til IS, hvilket han fortryder, men for sent.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

    Læs mere
    Djævlebørn

    Vi er i Prigor, en landsby i det nordlige Rumænien, i begyndelsen af 1980’erne. Her har jordemoderen Elena Cosma slået sig ned med sin 6-årige søn, Damian. Svangerskabsafbrydelse er forbudt, medmindre kvinden har født mindst 4 børn. Elena står for kontrol og indberetning af ulovligheder. Resultatet af fødselspolitikken er, at mange børn anbringes på børnehjem, hvor de lever en ussel tilværelse. I Prigor bliver der også oprettet et børnehjem. Børn ankommer i busser fra hele landet, men også landsbyens børn anbringes her. Et af disse børn kender hemmeligheden om Damian.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

    Læs mere
    Edderkoppens tålmodighed

    Tonen er skarp, sarkasmen tommetyk, Montalbano er med andre ord tilbage efter den hårde medfart, han fik i slutningen af Rundt om bøjen. En ung pige på scooter er tilsyneladende blevet bortført.Som altid forlader Montalbano sig på sin intuition i opklaringsarbejdet, i dette tilfælde da han får øje på en edderkop i et spindelvæv. Det er op til Montalbano at finde den lille fejl i det sindrige net af had og hemmeligheder, som bortførelsessagen er spundet ind i. En Montalbao-krimi bind 8.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

    Læs mere
    Efterforskningen

    En mand kommer til en by for at foretage en efterforskning i en stor virksomhed, der er ramt af en bølge af selvmord. Fra det øjeblik, da han stiger af toget, udvikler situationen sig mere og mere grotesk. Alle gader er ens, han farer vild, mobiltelefonen er flad, Virksomheden er lukket, hotellet er en farce, bruseren leverer enten iskoldt eller skoldhedt vand osv. Da Efterforskeren omsider får adgang til Virksomheden, begynder mareridtet for alvor. De mennesker han møder er mere eller mindre ens og rablende gale, og de er alle reduceret til en funktion: Politimanden, Opsynsmanden, Den Ansvarshavende, Psykologen.Overvældet af træthed og sult støder Efterforskeren bogstaveligt talt panden mod en mur og vågner i Venteværelset.
    . .

    Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.

    Læs mere
    Efterladt

    Fournier fandt den rette tone at fortælle om sine to handicappede drenge i bogen Hvor skal vi hen, Far? I den samme tone skriver han Efterladt, efter Sylvies pludselige død. Sylvie var hans hustru gennem mere end fyrre år. Der er ingen klynken, ingen patos, men sorg i denne fortælling om et langt liv sammen med en anden og om tiden, der fulgte. Hvorfor opdager vi først lykken på den lille lyd, den giver, når den forsvinder, spørger forfatteren. Han skjuler hverken sine fejl eller sine dårlige vaner. Han var den negative pol, Sylvie var den positive, med sine færdigheder i køkkenet, i haven og som instruktør. Og ikke mindst på grund af sit væsen.Hver dag, og på alle måder, går det fremad, jeg har det bedre og bedre…Den latterlige sætning, dette mantra, står i en bog, hvis sigte angiveligt er at hjælpe den efterladte videre. Bogen har forfatteren fået af et velmenende menneske.

    Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.

    Læs mere
    En grim lille historie

    Anna Pavesi er psykolog, nylig fraskilt og flyttet til Bergamo. En kvinde henvender sig til hende i den tro, at hun er detektiv. Anna skal hjælpe hende med at få flyttet en ukendt afdød halvsøster til familiegravstedet. Kvinden betaler godt, og Anna accepterer. Problemet er bare, at halvsøsterens grav er tom.
    Sagen byder på ubehagelige overraskelser, men også behagelige, ikke mindst mødet med en solbrun læge.
    Anna Pavesi-krimi bind 1.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

    Læs mere
    En muggen affære

    Toscana i slutningen af 1800-tallet. På slottet Roccapendente sker der et mord, og her er det ikke butleren, der er den skyldige, for det er ham, der findes myrdet. Blandt gæsterne er den navnkundige kogebogsforfatter, Pellegrino Artusi, hvis snusfornuftige overvejelser bidrager til opklaringen. Handlingen udspilles i perioden efter Italiens samling, hvor der også vendes op og ned på familie, kønsroller osv. Malvaldi tegner et meget muntert billede af perioden.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

    Læs mere
    En speget affære

    En speget affæreÅret er 1900. Ud over at være kogesbogsforfatter handler Pellegrino Artusi med klæde, og det er i den egenskab, han deltager i mødet mellem italienske forretningsmænd og en repræsentant fra Osmannerriget, et potentielt marked for godsejerens produktion af kød på dåse.  Der er lagt op til en weekend i smukke omgivelser og med god mad på bordet, men desværre afgår en af  gæsterne ved døden under mystiske omstændigheder. Politiinspektør Artistico tilkaldes, og Artusi bidrager til opklaringen, akkurat som fem år tidligere…

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

     

    Læs mere
  • En uges ferie
    En uges ferie

    Bogen handler om et kontroversielt, tabuiseret emne, en fars misbrug af sin datter. Christine Angot beskriver uden forbehold, hvad der er sket og giver et billede pigens frygtelige problem. Hun elsker faren, men afskyr hans handlinger. Forfatteren registrerer, hvad der sker, men hovedpersonen, pigen, er ikke med i det.

    Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.

    Læs mere
    Engang vil vi fortælle hinanden alt

    Året er 1990. DDR er opløst, men de to Tysklande er ikke blevet til en stat endnu. Maria bor hos sin kæreste Johannes hos hans forældre i en lille landsby tæt på den gamle grænse til Vesten. Johannes er begejstret for det nye, men Maria er meget usikker. Et tilfældigt møde med enspænderen Henner fylder hende med længsel, og de indleder et lidenskabeligt forhold.

    Køb bogen hos din boghandler eller online her:

    Tales

    William Dam Boghandel

    Læs mere