- Home
- Varer
- Voksenbøger
- Bøger
- Roman
- Page 4
-
Jeg giver slip
Bogens fortæller mistede sin kone i barselsseng. Han er alene med en lille pige på knap to år. Sammen med en kollega arbejder han i “Skriftestolen”, hvor pårørende indkaldes til samtale i forbindelse med et dødsfald i familien – med henblik på organdonation. Fortælleren er led og ked af livet og ønsker at følge efter sin kone i døden. I “Skriftestolen” sidder en kvinde, som har mistet en datter, og mødet med hende sætter hans liv med hans egen datter i relief.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Johannes Cabal Detektiven
Johannes Cabal har ureglementeret lånt Principia Necromantica, en sjælden bog, på biblioteket, dømmes til døden og afventer henrettelsen.
Kejseren i Mirkavia er død. Grev Maréchal har af personlige grunde brug for, at kejseren genoplives. Det er Cabals held. Han er nekromantiker og beordres til at udføre sit hverv, mod at slippe for at dø. Et tvivlsomt løfte. Cabal gør, hvad han skal, og vælger så at smutte. Herfter går det stærkt. Han sniger sig om bord på et aeroskib, som skal til Katamenia, hvorfra han agter sig tilbage til England. Det bliver ikke problemfrit. To mystiske dødsfald om bord, mord eller selvmord? Et mordforsøg på ham selv, sætter skub i hans iver efter at opklare, hvad der foregår. Rejsen slutter dramatisk, da grev Maréchal dukker op på aeroskibet i en entomopter. Cabal må i rasende fart udtænke en redningsplan.
Jonathan L. Howard sammenskriver overbevisende flere klassiske temaer fra den makabre fiktions underfundige univers. Som Jules Verne er Howard fascineret af videnskaben, og som Mary Shelley optaget af det overnaturlige, uden realistisk begrænsning. Dertil sarkasme, samfundskritik, ikke mindst hib til britisk selvforståelse. Velskrevet og hylende morsom roman.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Johannes Cabal Nekromantikeren
Johannes Cabal er en højt begavet, men ensom videnskabsmand. Han har solgt sin sjæl til Djævlen, men nu vil han have den tilbage og stiger ned i Helvede. Satan, der keder sig gudsjammerligt og tørster efter en udfordring, foreslår et væddemål: Johannes får et år til at skaffe hundrede sjæle, ellers mister han sin egen for evigt. Cabal indvilger, men kan han hamle op med Satan? Johannes Cabal bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Karen og mig
Karen og mig handler om et møde, som kun litteraturen muliggør, mellem en forfatter, Karen Blixen, og en pige på 11 år, som i et telt i Afrika læser Den Afrikanske Farm. Som tiden går, bliver den lille, ensomme pige til en ung kvinde som giver sig i kast med at skrive en biografi om den Karen, der altid vil følge hende.Jo dybere bogens fortæller trænger ind i beretningen om Karen, jo mere reflekterer den hendes eget liv og hendes egne uopfyldte drømme.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Kærligheden når det er alvor
De hedder Paula, Judith, Brida, Malika og Jorinde. De kender hinanden, fordi skæbnen lader deres livsbaner krydse hinanden. Som børn og unge oplevede de Murens fald, og hvor der før var grænser og begrænsninger, er der nu frihed. Men de må indse, at friheden kun er en anden form for tvang: tvangen til at vælge. Fem kvinder, som møder livet i alle dets facetter. Fem kvinder, som bøjes, men ikke knækkes af livet.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Kong Zobels jordomrejse
Bygger på autentisk beretning om en centraleuropæisk adelsmand på Voltaires tid, som via Sibirien kommer til Frankrig og udnævnes til konge af Madagascar. Inden da opsøger han Benjamin Franklin, en af arkitekterne bag De Forenende Staters uafhængighedserklæring, for at bede om råd til sin rolle som nyudnævnt konge af Magagascar.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Kviksand & Overgang og novellerne
Helga Crane i Kviksand er datter af en dansk mor, immigreret til USA, og en sort far. Hun trives ikke blandt de sorte, hvor snakken drejer sig om racediskriminationt. Ensom og modløs beslutter hun at tage til familien i Danmark. Her bliver hun feteret, men lidt efter lidt bliver hun utilpas af at blive betragtet som en kuriositet. Hun vender tilbage til USA. Med sig har hun ensomheden og bevidstheden om at skulle leve som en evig outsider. Overgang handler om to barndomsveninder, som begge er vokset op i Harlem, og tilfældigt mødes. Clare har vendt fortiden ryggen, går for at være hvid og er blevet gift med en hvid mand. Da hun ser Irene, gribes hun af et heftigt behov for at se andre farvede. Men hun tager løber for at blive genkendt, hvilket kan blive katastrofalt . . .
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Landet hvor man aldrig dør
En ung kvinde fortæller med en blanding af humor og vrede hvordan det var at vokse op i et socialistisk og dobbeltmoralsk Albanien i 1970’erne.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Lindetræ
Sophie bor sammen med sin bror i et stort hus, som de har arvet efter moderen. Raasch er anlægsgartner i huset overfor. De mødes tilfældigt, og mødet bliver skelsættende for dem begge. Hos Hélène Lenoir er det de dybere kræfter, der bevæger individet. Sophie får omsider ryddet op i sit kaotiske liv, Raasch ser sit liv i et andet lys. Og hvad var der lige med broderen og Sophies datter?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Lystægteskabet
I islam er det tilladt for en mand under en forretningsrejserejse at aftale et ægteskab af kortere varighed med en kvinde, kaldet lystægteskab. Amir forelsker sig i den sorte kvinde Nabou og tager hende med til Fez. Ikke uden problemer for Amirs hustru. Nabou får tvillinger, den ene hvid, den anden sort.Jalousi og racisme.
Køb bogen hos din boghandler eller online her:
Magt & Vilje
” Valdemar den Stores datter Ingeborg bliver gift med den franske konge Filip II August, men han forstøder hende på selve bryllupsnatten og beder den danske delegation om at tage hende med tilbage til Danmark. Ingeborg nægter at forlade Frankrig, og dermed begynder henved 20 års indespærring. Romanen giver på spændende vis indsigt i europæisk storpolitik omkring 1200. Tilsat lykkelig og ulykkelig kærlighed.
Findes som e-bog.”
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.Max, tilsyneladende
I uformelle situationer som i sommerhuset i Spanien er forretningsmanden Max fra Berlin i korte ærmer og afslører derved det tatoverede nummer på underarmen. Nummeret stammer fra tiden i kz-lejr. Barnebarnet, bogens fortæller, dykker ned i bedstefarens historie og bliver mere og mere forvirret, jo dybere hun kommer ned. Hvem var Max egentlig?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.