Maud er sammen med 4 mandlige nødhjælpsarbejdere på vej med forsyninger under krigen i Bosnien. De har alle deres grunde til at deltage i humanitært arbejde, men lidt efter lidt afsløres deres sande mission.
Forfatteren sætter spørgsmålstegn ved det gængse nødhjælpsarbejde. Måske har modtagerne i virkeligheden mere brug for andet end chokolade og plaster?
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
Det er ikke en traditionel rejsefører. Forfatteren beslutter at gå til Campostela og undervejsgør sig mange tanker om vandrernes formål med pilgrimsvandringen. Han iagttager dem, han møder, som er et bredt spektrum af mennesker. uden at gøre sig til dommer over deres motivation. Til gengæld har han ikke meget til overs for alt det forlorne, som er svært at undgå undervejs til Santiago de Compostela. Kan læses som en roman.
Fatima hævner sig på to kategorier af mænd: Dem, der siger ”dæk dig til”, og som i hendes øjne er ynkelige. Dem, der vil klæde hende af, og som hun viser sin krop i et ”peep-show”, men hun giver dem hverken sin krop eller sin sjæl. Hun siger til dem: ”Du kommer aldrig til at eje mig” og fastholder dem i deres frustration. Og selv bliver hun omsider en fri person.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.