Fatima hævner sig på to kategorier af mænd: Dem, der siger ”dæk dig til”, og som i hendes øjne er ynkelige. Dem, der vil klæde hende af, og som hun viser sin krop i et ”peep-show”, men hun giver dem hverken sin krop eller sin sjæl. Hun siger til dem: ”Du kommer aldrig til at eje mig” og fastholder dem i deres frustration. Og selv bliver hun omsider en fri person.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogens jegfortæller er født og opvokset i Marokko i en stor familie med en feteret storebror, flere søstre og en lillebror. Bortset fra faren og storebroren som har eget værelse, lever familien tæt sammen uden mulighed for privatliv, også forældrenes sexliv er børnene fortrolige med. Hans fascination af storebroren tager til, og omsider indser han, at han er forelsket i ham, og at det indebærer, at han er homoseksuel. Drømmen om Europa, om film og litteratur, og om frihed og kærlighed bringer ham til Genève som stipendiat. Men det er ensomheden, han møder, langt hjemmefra og i en fremmed by uden penge på lommen. Heldigvis er der taxachauffør, der fortæller ham om Frelsens Hærs herberg. Her bliver han godt modtaget og tager det som et tegn: En velkomst i en verden, som vil ham det godt.
Ali og Malika er lige flyttet sammen. Hun arbejder som lærer, og han arbejder i et stort fransk firma, men bliver fyret, med begrundelse i sin marokkanske baggrund, da firmaet omstrukturerer. Ali er fortvivlet, det påvirker forholdet til Malika. Han begynder at komme i moskeen og ender med at melde sig til IS, hvilket han fortryder, men for sent.
I bogens første del fortæller bogens jegfortæller om en episode i barndommen, da han med nød og næppe undgik at blive voldtaget af en flok drenge. Allerede dengang vidste han, at han er bøsse, en barsk erkendelse i Marokko, hvor homoseksualitet er tabuiseret. Han beretter om sine forelskelser, sine op-og nedture, sit behov for hver gang at satse alt for sin kærlighed. Taia skriver hudløst ærligt og meget poetisk.
Det er ikke en traditionel rejsefører. Forfatteren beslutter at gå til Campostela og undervejsgør sig mange tanker om vandrernes formål med pilgrimsvandringen. Han iagttager dem, han møder, som er et bredt spektrum af mennesker. uden at gøre sig til dommer over deres motivation. Til gengæld har han ikke meget til overs for alt det forlorne, som er svært at undgå undervejs til Santiago de Compostela. Kan læses som en roman.