Massimo har annonceret efter en ny medarbejder til BarLume efter at Tiziana giftede sig og kvittede jobbet. Han er ikke just imponeret af ansøgernes kvalifikationer, og da Tiziana til hans store overraskelse ringer og fortæller, at hun er blevet skilt og spørger, om hun kan vende tilbage til BarLume, er han ikke sen til at sige ja. De fire alderstegne stamgæster i baren er så småt begyndt at kede sig, da der dukker nye oplysninger op i en gammel sag om en ejendomshandel, som førte dødsfald, mord og selvmord med sig.
En BarLume-krimi bind 4.
Kommissær Alice Martelli er i modsætning til sin forgænger lydhør over for sladder undfanget af Pinetas indbyggere. En kvinde er forsvundet, og rygterne om, hvad der kan være sket, tager fart, som altid godt hjulpet af det selvbestaltede efterforskningshold bestående af de fire gamle mænd med base på BarLume. En BarLume-krimi bind 5.
Rocco er på sjette måned udstationeret i Aosta. Kulde og sne passer ham dårligt. En kvinde findes død i sin lejlighed, hængt i en lampekrog. Det spektakulære fund gør indtryk, men er det mord eller selvmord? Rocco tager usædvanlige midler i brug i opklaringsarbejdet, som byder på lidt af en overraskelse. Rocco Schiavone-krimi bind 2.
Montalbano har problemer med Livia og er ualmindelig gnaven på alt og alle.
Dertil kommer en sag med Den Gode Vilje, en forening, som tilsyneladende ikke kun er god.
En Montalbano-Krimi bind 11.
Tonen er skarp, sarkasmen tommetyk, Montalbano er med andre ord tilbage efter den hårde medfart, han fik i slutningen af Rundt om bøjen. En ung pige på scooter er tilsyneladende blevet bortført.Som altid forlader Montalbano sig på sin intuition i opklaringsarbejdet, i dette tilfælde da han får øje på en edderkop i et spindelvæv. Det er op til Montalbano at finde den lille fejl i det sindrige net af had og hemmeligheder, som bortførelsessagen er spundet ind i. En Montalbao-krimi bind 8.