Begreber er svære for børn at håndtere. Men Marthe Jocelyns præcise tekst sammen med Tom Slaughters farverige papirklip baner vejen for forståelse. En Flere Mange er tillige et møde med den moderne kunsts brug af former og farver.
Desværre udsolgt fra forlaget.
Valdemar elsker alt, hvad der er stort. Han vil bygge sig et større hus og hugger byggeklodser ud af bakken. Han har så travlt, at han ikke opdager, at hans venner er stimlet sammen for at se, hvad der sker. De bliver ikke glade, for Valdemar har ødelagt den bakke, som de er afhængige af. Valdemar bliver flov. Vennerne hjælper ham med at lægge klodserne på plads igen.
Valdemar bind 2.
Luna og mor går på biblioteket om tirsdagen, men i dag er det lørdag og Luna og far er på vej til biblioteket. De låner bøger, og når de kommer hjem læser far en historie. Luna elsker historier! Så meget, at historierne ofte indgår i de lege, som Luna leger alene eller sammen med legekammerater. Godt, at Luna har en mor og en far der læser højt. Luna bind 2.
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Luna bind 4.
Dovendyret bliver ufrivilligt sendt på en rejse, dog ikke ud i rummet, da det træ, hvor den hænger og sover, bliver fældet og kørt væk. Vennerne, fuglen, frøen og slangen, tager affære. Slangen sendes efter lastbilen, og det lykkes at redde dovendyret, som uvidende om, hvad der er sket, omsider vågner. Hvad har man venner til!
Ordløs billedbog. Fortæl historien med egne ord. God til sprogstimulering.