Vi er i en lille by i det nordøstlige Frankrig 1917. Grufulde krigsscener udspilles få kilometerborte, men det er ikke krigen, der optager sindene. Det er derimod fundet af liget af en tiårig pige.Mange år senere opruller bogens fortæller, daværende politibetjent, begivenhederne. Der blev udpeget en skyldig, men var det den skyldige? Andre kunne have dræbt pigen.Fortælleren dykker ned i de dybeste afkroge af de grå sjæle for at finde et svar. Fortvivlelse, mørke og tvivl er hvad han finder.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ahmed er 40 år og skriver til sin mor, som har været død i fem år, for omsider at fortælle hende om sit liv som homoseksuel. Han skriver til den mand, han har elsket lidenskabeligt, og som ændrede hans liv på godt og på ondt, da han tog ham med til Frankrig. To af bogens breve er til Ahmed fra mænd, som har spillet en afgørende rolle i hans liv. Den der fortjener at blive elsket er en gribende brevroman, som sætter ord på længsel, uforløst kærlighed, mistet identitet og på smerte
Forfatteren skriver på vegne af en ven om de fysiske og psykiske konsekvenser af vennens prostataoperation. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og behandlingen kan have vidtgående konsekvenser for seksualiteten. Tahar Ben Jelloun tager et tabuiseret emne op og gør det uden forbehold. Et ærligt portræt af en mands nok værste mareridt.
Overgangen fra barn til voksen er svær. For Gus bliver det ikke nemmere af, at hans verden rystes. Faderen, landmand, mister alt, hvad han har investeret på grund af tørke. Moderen trives dårligt. Hun forelsker sig i den excentriske Cecile og forsvinder. Gus må nøjes med Rudy, en retarderet slægtning, som arbejder på gården, og Mado, en anderledes pige. Gus er en følsom, ensom dreng i en turbulent fase af livet. Han er magtesløs vidne til familiens sammenbrud.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Bogen er skrevet af Scholastique Mukasonga, forfatter til Nilens Vor Frue, som er et præludium for folkemordet i Rwanda. I denne bog beskæftiger forfatteren sig ikke med de grusomme begivenheder, men dykker ned i Rwandas rige fortælletradition, som hun husker den fra tiden før folkemordet.