Skovens dyr diskuterer, hvor mange træer, der skal til, før man kan kalde det en skov. Skovens konge udråber sig selv til den, der bestemmer, men de andre dyr protesterer og har alle et bud på antallet af træer. Dyrene bliver mindre og mindre i størrelse, og antallet af træer falder i takt med dyrenes størrelse. Den sidste, der har et bud, er myren. Og den er helt nede på ét frø, for, som den argumenterer, selv den største skov begynder med et frø fra ét træ. De andre dyr er imponerede, og skovens konge udråber myren til konge, altså kun for én dag!
Der er masser af træer, og det er næsten svært at finde elefanten, slangen og papegøjen. Men som bogen skrider frem, forsvinder der flere og flere træer, og til sidst er der kun et sted at være for dyrene: i zoologisk have. Men dyrene bryder ud og det sidste træ med til et sted, hvor der træer tilbage. Bæredygtighed for de mindste.
Valdemar elsker blomster. Da han en dag ser, at en larve har spist af blomsterne, bygger han en larvefangermaskine og fanger larven. Tilfreds er han, men vennerne er meget lidt tilfredse med larm og ødelæggelse af naturen. Da det går op for Valdemar, slipper han larven fri. Den bliver til en sommerfugl. Af lavefangermaskinen bygger han en blomstervindmølle, som spreder blomsterfrø.
Bæredygtighed for de mindste.
Dovendyret bliver ufrivilligt sendt på en rejse, dog ikke ud i rummet, da det træ, hvor den hænger og sover, bliver fældet og kørt væk. Vennerne, fuglen, frøen og slangen, tager affære. Slangen sendes efter lastbilen, og det lykkes at redde dovendyret, som uvidende om, hvad der er sket, omsider vågner. Hvad har man venner til!
Ordløs billedbog. Fortæl historien med egne ord. God til sprogstimulering.
Det er tirsdag, og Luna elsker tirsdag , for så skal mor og Luna på biblioteket. Her leger hun med andre børn, får læst højt, synger sange og ikke mindst låner hun bøger med hjem, som mor læser højt for Luna. Gerne nye bøger, men allerhelst gode gamle kendinge, for så sover Luna godt, når mor har læst godnathistorie. Luna bind 1.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
I stalden praler dyrene af, hvilke gaver deres tip-tip-tipoldeforældre gav, da Jesus blev født. Grisen Petrine praler ikke, for ingen i hendes familie var til stede. Grise er ikke noget værd, siger de andre dyr. Nedbøjet forlader Petrine stalden og sværger aldrig at vende tilbage. Udenfor sner det, og Petrine får øje på en mor med et lille barn. Hun er klar over, at noget må gøres for at redde de to.Hun vender tilbage til stalden med dem. De andre dyr indser, at grise også er noget værd, og at Petrine har givet den største gave. Og hun har lært dem, hvad næstekærlighed er.