Martys verden ramler sammen. Faderen er fraværende i mere end en forstand, moderen drikker, kæresten dropper hende og forholdet til veninden har det ikke så godt. Marty holder op med at spise. Til sidst bliver hun indlagt på en privatklinik, som behandler spiseforstyrrelser. Marty er sej, hun er rap i replikken og skrap i sin analyse af omverdenen, både af forældrene og af plejerne. Der er rørende scner og komiske scener, set af og fortalt af Marty. Bogen bliver aldrig sentimental! Den skal læses!
Lukas sidder og hænger på diskoteket, kæresten er skredet. Han slår følge med nogle skolekammerater, kendt som ballademagere. De vil afslutte aftenen med maner, og Lukas er nysgerrig efter at se, hvad det vil sige. Det han ser, fylder ham med skam og skyld, især fordi han intet gør for at forhindre det, der sker. Han beslutter at råde bod på det skete og hjælpe offeret. Det bliver en øjenåbner for ham, både hvad offeret og kæresten angår.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Iqbal er 12 år og et af de mange børn, som arbejder som tæppevævere, i dette tilfælde i Pakistan. Lønnen er minimal og arbejdsvilkårene umenneskelige. Iqbal nægter at bøje sig for urimelighederne. Han bryder gang på gang ud af fangenskabet, men sendes tilbage, godt hjulpet af korrupte politifolk. Endelig kommer han i forbindelse med en organisation, som arbejder for at sikre, at børns rettigheder overholdes. Iqbal er siden blevet symbol på kampen mod børnearbejde. Bogen er trods sit alvorlige ærinde og de til tider barske beskrivelser af de forhold som børnene lever under fortalt i et nøgternt og usentimentalt sprog.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.
Ravnen Tok tilkaldes af ulveflokken De Grå Grever, anført af Selakz og Durnál, da de får sværere og sværere ved at finde føde på grund af klimaforandringer. Deres lange rejse mod sikkerhed i nord besværliggøres af angreb fra ravneflokke under den hævngerrige Overherre. Himmeldanser, bind 2.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.