I Nonis klasse er der kommet en ny dreng. Han bliver mobbet. Noni har det ikke godt med det, men tør ikke sige noget. Det bliver det ikke bedre af. Hun er bange for at blive uvenner med de andre. Men en dag, da Hector bliver skubbet ned fra gyngen, bliver det for meget for hende, og hun protesterer.
Ræv er vant til at jage alene, men en dag ser han skildpadder, harer, bjørne, flere og flere dyr begive sig af sted. Han er nysgerrig og følger efter. De går og går. Ræv er lige ved at fortryde, men endelig når de frem. Og her venter der ham en overraskelse! Alle kender historien om Noas Ark. Men har du tænkt på, hvordan dyrene nåede frem til arken?
Valdemar elsker alt, hvad der er stort. Han vil bygge sig et større hus og hugger byggeklodser ud af bakken. Han har så travlt, at han ikke opdager, at hans venner er stimlet sammen for at se, hvad der sker. De bliver ikke glade, for Valdemar har ødelagt den bakke, som de er afhængige af. Valdemar bliver flov. Vennerne hjælper ham med at lægge klodserne på plads igen.
Valdemar bind 2.
Dovendyret bliver ufrivilligt sendt på en rejse, dog ikke ud i rummet, da det træ, hvor den hænger og sover, bliver fældet og kørt væk. Vennerne, fuglen, frøen og slangen, tager affære. Slangen sendes efter lastbilen, og det lykkes at redde dovendyret, som uvidende om, hvad der er sket, omsider vågner. Hvad har man venner til!
Ordløs billedbog. Fortæl historien med egne ord. God til sprogstimulering.
Alma bor sammen med sin far langt væk fra havet, som hun aldrig har set. Hver aften fortæller hendes far en historie om havet, men en aften siger han, at nu skal de i stedet tage ud til havet. Da Alma ser havet, bliver hun ellevild, men hendes far har tårer i øjnene. Alma spørger, om han er ked af det, og hendes far siger, at det også er første gang, han ser havet. De historier, han har fortalt, har han fået fortalt af Almas farfar, der var fisker, indtil han blev udkonkurreret af de store både og begav sig ind i landet.