Ferdinand bor alene på sin store gård, og det er han ikke særlig glad ved. Efter et voldsomt uvejr er taget på naboens hus ved at styrte sammen. Husets beboer, Marceline, har tilsyneladende ingen steder at gå hen. Men børnebørnene har et forslag.Hvorfor ikke invitere hende hjem til farfarens gård, hvor der er masser af plads?Ferdinand er usikker. Og hvordan skal have få det sagt til hende?Det løser sig næste dag, for det styrtregner, og hun indvilger i at tage med. Derefter går det slag i slag – og pludselig er de syv, snart otte …Alle yder det, de kan og er bedst til, og passer på hinanden i det aldersintegrerede bofællesskab.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Ahmed er 40 år og skriver til sin mor, som har været død i fem år, for omsider at fortælle hende om sit liv som homoseksuel. Han skriver til den mand, han har elsket lidenskabeligt, og som ændrede hans liv på godt og på ondt, da han tog ham med til Frankrig. To af bogens breve er til Ahmed fra mænd, som har spillet en afgørende rolle i hans liv. Den der fortjener at blive elsket er en gribende brevroman, som sætter ord på længsel, uforløst kærlighed, mistet identitet og på smerte
Året er 1919. I en lille by i Frankrig sidder en krigshelt fængslet i den rømmede kaserne. Foran porten står en hund og gør dag og nat. Ikke langt derfra ude på landet er der en ung kvinde, medtaget af slid og tydeligvis for belæst til at være en bondekone. Hun bor alene med sin søn på tre år. Dommeren, som skal udrede sagen, er en mand, hvis inderste krigen har rystet. Tre personer – og i deres midte en hund, som har nøglen til dramaet. Af omfang er det en lille bog, men indholdsmæssigt er det en stor fortælling om troskab og kærlighed.
Romanens gennemgående figur er marokkanske Zahira, som tjener penge som prostitueret i Paris og sender penge til sin families underhold og uddannelser. Hun er også den, bogens øvrige personer, som har søgt tilflugt i Paris, søger trøst hos. Skæbnefortællinger om mennesker, som må sige farvel til deres fødeland og familie i håb om at få noget bedre ud af livet. Og som erkender, at de i bedste fald kun har opnået et andet sted at dø. Taïa skriver hudløst ærligt og ekstremt poetisk.
At leve i et besat land, at få livet til at fungere normalt under de korte ophævelser af det ellers konstante udgangsforbud er en ting, læg dertil at være spærret inde sammen med sin svigermor.
Så har du scenariet i Suad Amirys dagbog fra Ramallah under den israelske besættelse fra den 17. november 2001 til den 26. september 2002.
Beretningerne spænder over det vemodige, som i beskrivelserne af gensynet med de steder, som tegner familiens omskiftelige historie, til håndfast satire i form af en fiktiv telefonsamtale med præsident Bush.
Suad Amiry undgår den pinagtige politiske retorik, som ofte henviser offer og undertrykker til hver sin plads.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.