Robbie, Amy og Canner fortæller hver deres historie om, hvorfor de bor i pakhuset sammen med andre unge, der er udstødte, på flugt eller bare ønsker at bo sådan. Det er en barsk og samtidig varm historie om nogle unges liv under svære vilkår og om fællesskabet mellem personerne.
Martys verden ramler sammen. Faderen er fraværende i mere end en forstand, moderen drikker, kæresten dropper hende og forholdet til veninden har det ikke så godt. Marty holder op med at spise. Til sidst bliver hun indlagt på en privatklinik, som behandler spiseforstyrrelser. Marty er sej, hun er rap i replikken og skrap i sin analyse af omverdenen, både af forældrene og af plejerne. Der er rørende scner og komiske scener, set af og fortalt af Marty. Bogen bliver aldrig sentimental! Den skal læses!
Marie Thøger har genfortalt syv tibetanske eventyr og fortællinger, som udover at underholde giver indblik i tibetansk kultur. Birte Lund har illustreret bogen, som kan læses af både bøn og voksne.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
15-årige Chikos far sidder i fængsel, anklaget for statsfjendtlig virksomhed mod militærstyret i Burma. 16-årige Tu Reh er sammen med sin karenske familie fordrevet fra sin landsby og bor i flygtningelejr. De drømmer om fremtiden i et frit land og oplever begge spirende kærlighed. Skæbnen vil, at deres veje krydses. På trods af fjendtligheder og fordomme opstår der et venskab mellem dem.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Hélène og hendes storesøster må rejse fra deres hjem, for at blive “kongens døtre” i Ny Frankrig i Nordamerika. En historisk rejse, hvor Hélènes skæbne bliver ændret mange gange. Men heldigvis møder hun indianerpigen Kateri.