Maja og Ruth er naboer. Maja bor sammen med sin mor og far. Ruth bor alene. Hun er gammel og har sværere og sværere ved at huske. Der opstår et rørende venskab mellem Ruth og Maja. Ruth kan ikke altid huske, hvad Maja hedder og hvem hun er. Ruth kan le, hun kan være stille og virke trist, men hun er altid Majas ven.
Maja får en legetøjshest i fødselsdagsgave og viser den til Ruth, som fortæller, at hun har haft heste. Ruths forvirring og hukommelsestab tager til, og hun flytter på plejehjem. Maja besøger hende sammen med sin far, og en dag er Ruths søn også på besøg. Han fortæller, at der er en af deres heste tilbage. Maja får en tur på hesten. Far tager et billede af Maja på hesteryg, og Maja viser billedet til Ruth, som bliver glad. Billedbogen beskriver nænsomt udviklingen af demenssygdommen.
Vi følger drengen Des, fra han står op om morgenen, til han går i seng. Hvem han møder, og hvad han oplever, må læseren fortælle med egne ord, for billedbogens fortælling er ordløs.
Til gengæld bliver læseren på hvert dobbeltopslag præsenteret for en leg med ord, et spil som består af ordpar i en bestemt orden: Det sidste ord giver det første ord mening.
Forfatteren Emil Sher skriver i bogens efterskrift, at han fik inspiration til bogen fra en tradition, som opstod i hans egen familie: Ud over Kærlig hilsen blev breve til hans børn på lejrskole afsluttet med sætninger som Jeg elsker dig højere end landingsbaner elesker fly.
Bogprojektet blev til virkelighed med Barbara Reids unikke illustrationer, udført i modellervoks og malet i klare farver.
Jeg elsker dig højere indbyder til ordleg og stimulerer børns sprog.
Valdemar elsker alt, hvad der er stort. Han vil bygge sig et større hus og hugger byggeklodser ud af bakken. Han har så travlt, at han ikke opdager, at hans venner er stimlet sammen for at se, hvad der sker. De bliver ikke glade, for Valdemar har ødelagt den bakke, som de er afhængige af. Valdemar bliver flov. Vennerne hjælper ham med at lægge klodserne på plads igen.
Valdemar bind 2.
Osvalds eneste ven er hans fugl, Kvitte-vit, som synger om morgenen og om eftermiddagen, når Osvald kommer fra arbejde. Men en dag holder Kvitte-vit op med at synge. Osvald er meget ked af det, og han køber en plante, som skulle få den til at synge. Næste morgen er hele huset og gaden blevet til en jungle – og Kvitte-vit er væk. Osvald begiver sig ud for at lede og når ud i junglen. Her finder han endelig Kvitte-vit, men fuglen vil ikke med hjem, for den er lykkelig her. Osvald accepterer, men han er trist, da han kommer hjem alene. Men så banker det på døren, det er aldrig sket før, og udenfor står Clara, hans nabo, som har været bekymret for ham. Junglen er væk, men den lille plante er der, og den giver Osvald til Clara, for den betyder lykke.
Kedeligt vejr og bedst at blive inde, men det synes mor ikke. Udenfor er der ikke et øje, og dog. En bunke pels med en lyserød hue cykler forbi, og drengen springer på sin cykel l og følger efter. Han bliver hurtigt irriteret over støttehjulene på sin cykel, men vupti, så har pelsbunken taget dem af, og så går det stærkt, lidt for stærkt. En skramme på knæet, en cykelhjelm og meget andet fikser pelsbunken. Drengen lærer at cykle uden støttehjul.
Han er stolt, men han tror ikke, at mor og far vil tro, at en bunke pels har lært ham det.