Store Ulv & Lille Ulv. Det lille blad som ikke faldt af.
Lille Ulv har forelsket sig i et lille blad i toppen af træet og vil have Store Ulv til at hente det.
Store Ulv siger: “Vent, det falder ned af sig selv.” Men det lille blad sidder der stadig, da det bliver vinter. En morgen beslutter Store Ulv at hente bladet.Stammen er isglat, og det er ikke ufarligt. Lille Ulv er ved at fortryde, at han bad Store Ulv hente det. Da Store Ulv rækker ud efter det lille blad, går det i 1000 stykker, som drysser ned over Lille Ulv. Da Store Ulv når ned, smiler Lille Ulv, og Store Ulv er glad for, at han hentede bladet.
Store Ulv & Lille Ulv bind 2.
Luna vil gerne have sin egen have. Allerførst tager hun i havecentret og køber frø sammen med Mor. Når frøene er sået, må Luna tålmodigt vente på at planterne kommer op. Luna bind 4.
Billedbog med rimet tekst. Puddelhunden Teodor ønsker sig en bror som legekammerat, men hvad får han! Mini, en uformelig, lyserød lillesøster der kun sover og spiser! Hun skal tilbage til internatet, beslutter han. Men da hans kammerater gør nar ad lillesøsteren, bliver Teodor vred, for ingen skal gøre nar ad hans søster.
Køb bogen hos din boghandler eller kontakt forlaget.
Kedeligt vejr og bedst at blive inde, men det synes mor ikke. Udenfor er der ikke et øje, og dog. En bunke pels med en lyserød hue cykler forbi, og drengen springer på sin cykel l og følger efter. Han bliver hurtigt irriteret over støttehjulene på sin cykel, men vupti, så har pelsbunken taget dem af, og så går det stærkt, lidt for stærkt. En skramme på knæet, en cykelhjelm og meget andet fikser pelsbunken. Drengen lærer at cykle uden støttehjul.
Han er stolt, men han tror ikke, at mor og far vil tro, at en bunke pels har lært ham det.
Ræv er vant til at jage alene, men en dag ser han skildpadder, harer, bjørne, flere og flere dyr begive sig af sted. Han er nysgerrig og følger efter. De går og går. Ræv er lige ved at fortryde, men endelig når de frem. Og her venter der ham en overraskelse! Alle kender historien om Noas Ark. Men har du tænkt på, hvordan dyrene nåede frem til arken?